Brug sommerferien på gør-det-selv-projekter

Brug sommerferien på gør-det-selv-projekter

Sommerferie er som oftest lig med en masse aktiviteter, som man ellers ikke i hverdagen har haft tid til eller mulighed for. Det kan være, at hele familien skal på ferie og nyde hinandens selskab i afslappende omgivelser. Det kan også være, at I har planer om at være derhjemme og blot tage én dag ad gangen – og i det tilfælde kan det være godt med nogle små gør-det-selv-projekter derhjemme. Herunder får du tre gode idéer til, hvilke projekter i hjemmet du kan kaste dig over, når sommeren melder sin ankomst.

Lav et legehus til børnene

Hvis du gerne for alvor vil blive populær hos dine børn, er et legehus uden tvivl vejen dertil. Et legehus kan være genstand for mange timers sjov og leg i haven, og de fleste børn vil elske at have deres eget lille hus udenfor. Hvis du ikke før har kastet dig over et sådant projekt, er det en god idé at søge inspiration på nettet til en start. Besøg eventuelt også dit lokale byggemarked for gode råd. Når du er kommet i mål med selve legehuset, skal du naturligvis også sørge for, at der kommer vinduer og døre i huset. Plastplader er yderst velegnede som vinduer til den slags projekter, og dem kan du købe lige her. Du bestiller blot dine plastplader og får dem skåret til, så de passer akkurat til det legehus, du har bygget til børnene.

Kokkerér lækre sager i køkkenet

En anden hyggelig aktivitet, du kan lave i sommerferien med børnene, er lækre hjemmelavede sager i køkkenet. Start eventuelt dagen med at køre ud til den nærmeste pluk-selv-plantage, hvor I selv kan gå i marken og plukke jordbær og en masse andre bær og grøntsager. Når I kommer hjem igen, er det oplagt at bruge nogle af de nyplukkede bær til marmelade eller lignende. Tag børnene med i køkkenet, og hjælp hinanden med at vaske, snitte, koge og til sidst smage marmeladen til. Næste morgen er der frisk marmelade til morgenbrødet – så er feriestemningen vist sat for alvor.

Pift nyt liv i indretningen

Denne aktivitet har børnene nok ikke så meget interesse i, så denne må du nok klare selv eller med din partner. Der findes et utal af DIY-projekter, som du kan kaste dig over i hjemmet, og mange af dem er faktisk slet ikke svære og kræver ikke mange materialer. Du kan eksempelvis male en væg i stuen en bestemt farve, hvilket kan give rummet et helt nyt udtryk – og det helt uden, at du har været ude og investere i nye og dyre møbler. Du kan også kreere en hjemmelavet opslagstavle til køkkenet ved hjælp af et stålgitter. Her kan I placere små billeder, huskesedler, børnenes skoleskema og mange andre ting. En tredje idé er at gå på jagt efter gamle paller, som du kan lave om til et smart og moderne sofabord eller en liggestol til haven. På nettet kan du finde et hav af forskellige opskrifter på DIY-projekter til boligen, og her kan du også se, hvilke konkrete materialer du skal bruge, og hvordan du skridt for skridt skal bære dig ad.

No Comments

Post A Comment