Skal du have en ny basketball eller vil du give en i gave til en? Der er mange bold og brands på markedet, så pas på du ikke køber den forkerte. Hvis du køber en bold som gave til en der går rigtig op i basketball kan du komme til at dumme dig ved at købe en billig gummibold, som bare ikke dur.
Derfor har jeg skrevet denne guide til at købe basketball bolde.
Læs videre og lær om forskellen på indendørs og udendørs bolde, hvilken størrelse du skal vælge og hvilke mærker du skal holde dig til.
Jeg har selv spillet basketball i mange år og følger stadig med i hvad der rører sig, selv om det ikke bliver til så meget aktivt for tiden. Så du kan i hvert fald regne med jeg ved i hvert fald lidt om hvad jeg taler om.
Læs også: Basketball stander TEST
Indendørs eller udendørs basketball bold?
Basketbold til udendørs brug
Basketbolde til udendørs brug skal kunne tåle slid fra ujævne og hårde overflader som asfalt og fliser. Desuden skal de være tykke og holdbare nok til at kunne modstå spidse småsten, torne og lignende, som typisk finder vej ud på banen om sommeren.
Det er surt at have købt en fed bold i læder, som så bliver punkteret efter et par minutters spil!
Slid er også et seriøst problem, når du spiller udenfor. Asfalt og andre hårde typer underlag, slider meget hårdere og meget hurtigere på boldens overflade. Har du ikke den rette bold, vil den hurtigt blive glat og uanvendelig.
Derfor er det bedst at gå efter en bold der er lavet overvejende af gummi eller som en kombination af gummi og læder, såkaldt komposit læder.
Gummibolde er holdbare, men har et højere og mere uforudsigeligt opspring end en læderbold. De billige gummibolde er derfor ikke så sjove at spille med, i hvert fald ikke hvis du gerne vil se bolden gå i nettet uden at skulle ramme rent net hver gang. Et andet problem med billige gummibolde er at de glatte og hårde og derfor ikke giver dig så god kontrol.
Skal du have en bold til at spille udenfor er det derfor en god ide at gå lidt op i prisklasse og købe en af de bedre udendørs bolde, der har et godt og naturligt opspring.
Det kan for eksempel være Spalding NBA Silver eller endnu bedre en bold af komposit læder, der er lige holdbare som gummibolde, men er blødere og nemmere at kontrollere.
Her er Spalding NBA Gold det klassiske valg. Det er en bold der er lavet til både udendørs og indendørs brug.
Basketbold til indendørs brug
Når du spiller basketball indendørs kan du både bruge en indendørs og en udendørs basketball, der sker ikke noget ved at bruge din udendørs bold indendørs, selvom den måske kan hoppe anderledes end du er vant til fra udendørs.
Men skal du spille seriøst skal du selvfølgelig have en rigtig indendørs basketbold i læder. Alle kampe fra amatør til professionel spilles med læderbolde, så det skal du selvfølgelig også have. En læderbold har et lavere opsring når du dribler, som så til gengæld også er nemmere at kontrollere.
Læderbolde er også bedre at skyde med, fordi materialet er mere klistrende i forhold til gummi.
Læderbolde er klart at foretrække hvis du skal spille basket indenfor
Materialer betyder meget for spiloplevelsen
En basketbold er bestemt ikke bare en basketbold. Modsat for eksempel fodbold, gør det en meget stor forskel hvilken bold man spiller med.
Gummi
Som vi har set i det forrige afsnit er udendørs basketbolde typisk lavet i gummi. De kan være rigtig gode, som nu for eksempel Spalding Silver, men de kan også være helt elendige og det er den store risiko.
Får du en dårlig gummibold vil det næsten være umuligt at score, fordi bolde vil hoppe væk fra kurven med mindre du rammer rent i nettet hver gang og det gør ingen.
En dårlig gummibold vil også hoppe ukontrolleret når man dribler, hvilket gør det sværere at lære gode moves og tricks.
Læder
Det bedste materiale, men også det mest sårbare. En læderbold er det foretrukne til indendørs brug, den hopper ikke for højt og den har det rigtige bounce når den rammer kurven.
Det er også læderbolde man spiller med til kampe, så hvis du skal spille kampe, bør du få dig en læderbold til træning.
Læderbolde kan ikke bruges uden for, hvor de hurtigt går i stykker og punkterer. Der findes dog såkaldt “komposit læder”, hvilket er kunstig læder, ligesom man bruger til sko og lignende. De bedste udendørs bolde bruger typisk komposit læder.
Komposit Læder
Komposit er bare et fint ord for kunstig og komposit læder er altså kunstigt læder. Samme type læder som du finder på billige hvide sneakers og den slags.
Det er et udmærket materiale til basketbolde, fordi det føles meget som læder at røre ved og spille med, men det har en meget bedre holdbarhed.
Derfor er bolde lavet af komposit læder også et godt valg til basketspilleren der spiller udenfor og indenfor. Hvis du ser en bold der hedder “indoor/outdoor”, vil den så ofte være lavet af komposit læder.
Klassisk design eller farverigt design?
Den klassiske basketball er lavet i læder og er orange eller brun. Det er de for det meste stadig, især hvis det er bolde der skal spilles kampe med.
Men der findes også mange andre slags design, særligt bolde med logoer fra NBA hold eller andre populære brands. Det kan også være bolde der har en relation til en spiller, for eksempel Steph Curry eller Lebron James.
Der er masser af bolde at vælge imellem. Derfor anbefaler jeg at spørge lidt ind, hvis du skal give en bold i gave. Den klassiske Spalding bold i orange kommer du nok ikke galt afsted med, hvorimod det ville være pænt nedtur at få en bold med Knicks, hvis du nu er Lakers fan.
Omvendt kan det være det helt rigtige med en cool streetball bold i flotte farver, men det kræver du ved hvad vedkommende kan lide.
Skal du give en bold i andet end det klassiske design, anbefaler jeg altså at du finder ud af hvad gavens modtager foretrækker på forhånd.
Populære brands
Der er et stort udvalg af læderbolde på markedet. I USA er Spalding stort, da det der den officielle bold der bruges i NBA og WNBA. I Europa har man i FIBA, der arrangerer VM og EM, i mange år brugt mærket Molten, mens Euroleague også bruger Spalding bolde.
Spalding
Den originale, den mest populære, Spalding er bolden de bruger i NBA og Euroleague, verdens to største basketball ligaer.
Det er et KÆMPE brand, der har lavet bolde siden bedstefar var ung. Spalding laver alt fra logobolde (de er officiel partner), til de klassiske læderbolde til officielle kampe i indendørs basketligaer.
Jeg er selv mest fan af Spaldings læderbolde til indendørsbrug, altså som tidligere nævnt deres Spalding Gold og så Spalding Silver til udendørs brug. Det er basketbolde i klassisk design og farve, som bare spiller godt.
Molten
Molten er den officielle bold hos FIBA, det internationale basketball forbund. De laver de bolde der spilles med til både EM og VM i basketball, hvor altså Danmark i de senere år faktisk er lykkes med at få nogle gode resultater.
Tidligere var der en lille forskel på størrelsen mellem de europæiske og amerikanske bolde, men NBA og FIBA har igennem årene arbejdet hen imod at standardisere størrelser og lignende, så nu burde de være samme størrelse (tror jeg).
Størrelsesguide til basketbolde
Hvilken størrelse basketbold du skal vælge afhænger af alder og køn:
Størrelse 5
- Drenge op til 11 år
- Piger op til 13 år
Størrelse 6
- Drenge op til 13 år
- Piger og damer over 13 år
Størrelse 7
- Drenge og herrer over 13 år