Sol, sommer og vand hører sammen! Der er lækkert på stranden, men måske ikke lige hver dag. Med en fritstående have pool kan hele familien hygge sig, lege og svømme hver eneste sommerdag.

Der er masser af valgmuligheder: Oppustelige bassiner, der er billige og nemme at sætte op. Stålpools der er stabile, store og gode alternativ til en nedgravet pool. I denne artikel har vi fundet de bedste tilbud på begge slags.

Er du i tvivl om hvad du skal vælge? Læs med i første afsnit. Her tager vi de forskellige modeller under behandling. Der er noget for enhver.

Du får også de bedste tips til at vedligeholde pool, hvordan holder man den ren, hvordan får du den rigtige klor balance.


Bedste oppustelige pool til haven

Hvilket badebassin er bedst?

Den nemme måde at få pool i haven. Med en oppustelig pool får du lynhurtig et bassin i haven, der kan være stort nok til både børn og voksne. Badebassinerne har fast kant, der gør du kan læne dig lidt op af dem. En oppustelig pool er en billig løsning, hvor du kommer fint i gang for 500 kr. Der er dog grænser for hvor stor en pool du kan få når den er oppustelig og da der ikke er ramme er de altid runde, så ikke velegnet til at svømme.

Bestway Fast Set

  • Oppustelig pool til god pris
  • Top 3 populært brand
  • 4.3 ud af 5 stjerner på Amazon

Bestway Fast Set

Se priser

Bestway er en af verdens førende producenter af have pools og altså også oppustelige badebassiner.

I vores research lavede jeg en meningsmåling i den største pool Facebook gruppe og her kom Bestway ind på en flot tredjeplads.

Bestway Fast Set får også rigtig gode anmeldelser på Amazon.com hvor badebassinet får 4.3 ud af 5 stjerner. Badebassinet anbefales også af det amerikanske forbrugersite Goodhousekeeping.com.

Nu tænker du måske at et oppustelig badebassin er noget til kun de helt små børn, men det er ikke rigtig. Bestways oppustelige badebassin fås i mange størrelser, helt op til 4.5 meter i diameter og 87 cm dyb.

Det er altså ikke kun for små børn, men også til de voksne der kan nyde varmen og en kold drink.

Perfekt til hele familien og super nem at sætte op. Med en pris på under 1000kr, selv for den største model, kan alle være med. Der medfølger en filterpumpe og stige (til de større)

Se alle pools fra Bestway her


Intex Easy Set

  • Mest populære brand
  • 4.2 ud af 5 stjerner på Amazon
  • “Great for Families” hos Popularmechanics

Intex Easy Set

Se priser

Intex er et af de mest populære pool brands i Danmark. I vores meningsmåling i Facebook gruppen “Pool og badebassin i haven” er det den suveræne vinder.

Intex Fast Set er et rundt badebassin der fås i størrelse 2,44 – 4,57 m og med en dybde på 0,61 til 0,84m, så her er mulighed for et badebassin til store og små børn.

Det er et let badebassin at få sat op med en vejledende samletid på kun 10 minutter – perfekt til utålmodige børn der ikke kan vente.

Intex Fast Set får gode anmeldelser på Amazon, hvor det får 4.2 ud af 5 stjerner, hvilket gør det til et top 3 badebassin i kategorien. Badebassinet anbefales desuden af det amerikanske magasin Popular Mechanics der kalder det “Great for Families”.

Se alle pools fra Intex her


Summer Waves

  • 4/5 hos Amazon
  • 4.3/5 hos Coop
  • Best Inflateable hos TheSpruce.com

Summer Waves oppustelig pool til haven

Se priser

Summer Waves er et amerikansk pool brand, der i Danmark blandt andet forhandles af Coop. Det er ikke så kendt endnu, men i USA får det rimelig gode anmeldelser med en rating på 4 ud af 5 stjerner på Amazon.

Det har desuden vundet “Best inflatable” hos det kendte forbrugermagasin TheSpruce.com.

I vores test hos poolbrugere i Facebook gruppen “Pool og badebassin i haven” får det dog kun et par stemmer, men det skyldes måske det simpelthen er et nyt brand i Danmark. I gruppen foretrækker medlemmerne Intex og Bestway.

Her får du et klassisk rundt badebassin på 2,44 – 4,57 meter og en dybde mellem 0,66 til 1,07 meter, så god valgfrihed til små og store børn og voksne.

Ifølge producenten tager det kun 10 minutter at slå det op, så det er et familievenligt badebassin.

Se alle pools fra Summer Waves her


Bedste stålpool

Fritstående stålpools er stabile, billige og nemme at sætte op. En rigtig stålpool har en poolvæg af stål, typisk i form af paneler man samler.

Det gør dem stabile og derfor velegnede til at grave helt eller delvist ned.

Nogle stålpools har væg af galvaniseret stål, der gør at de kan graves ned.

En stålpool er et godt, billigt alternativ til en nedgravet pool eller en havepool i træ. Du kan få en stålpool til bare et par tusind kroner, mens en træpool koster titusinde eller mere.

Swim&Fun Kreta

  • Mest populære stålpool
  • Helårspool
  • Kan nedgraves

Swim&Fun Kreta

Se priser

Måske den mest populære stålpool og en af de bedst sælgende pool i Danmark overhovedet.

Denne pool fra det danske firma Swim&Fun er en holdbar stabil pool i galvaniseret stål, der derfor kan graves helt eller delvist ned.

I Facebook grupper for pool-ejere kan du da derfor også se flere flotte eksempler på hvordan det kan gøres, fx med en træterrasse omkring den. Med en pris på et par tusind kroner er derfor også råd til håndværksarbejde.

Poolen fås i størrelser fra 3,5 til 4,6 meter og en dybde på 0,9 til 1,2 meter.

Vil du hellere have poolen i sort kan du vælge modellen Santorini, også fra Swim&Fun.

I vores meningsmåling om de bedste poolbrands kom Swim&Fun ind på en klar andenplads, så vi står gerne inde for at anbefale denne model.

Kreta indeholder pumpe med filter, som kan opgraderes til sandfilteranlæg for ekstra god renholdelse. Poolen er desuden beregnet til at stå ude hele året, men kan også pakkes væk efter sommeren er ovre.

En super begynderpool.

Se alle pools fra Swim&Fun her


Swim&Fun Basic

  • Kæmpe stålpool

Swim&Fun Basic

Se priser

Swim&Fun Basic er den største stålpool fra det danske brand. Her får du muligheden for at få en kæmpe fritstående stålpool eller grave den helt eller delvist ned.

Uanset om den er over eller under jorden får du her mulighed for at få en aflang eller oval pool på op til 9,15 meter. Det er den næststørste pool i testen, men modsat Intex Ultra er dette en stålpool der kan graves ned.

Med en dybde på op til 1,32 meter er det også en af de dybeste pools i testen.

Du får altså her muligheden for at få en kæmpestor aflang pool, der kan graves helt eller delvist ned, men til en langt lavere pris end hvad en egentlig nedgravet pool normalt ville koste.

Basic modellen fås også i en rund model.

En topmodel til dig der vil have det bedste.

Se alle pools fra Swim&Fun her


SummerFun

  • Fritstående stålpool fra Abilica
  • Populær forhandler

Summerfun pool med stålramme

Se priser

Den norske producent Abilica er nok især kendt for sine fitnessprodukter i høj kvalitet, men laver også wellness og fritidsprodukter, som nu havepools til folket.

SummerFun hedder de og det er pools der er i bedre kvalitet end dem du normalt finder i byggemarkeder og lignende. De er lavet til at kunne stå året rundt i haven og kan graves ned, da siderne er lavet i galvaniseret stål.

Her har vi fundet nogle af deres mest populære modeller.

SummerFun Standard

Den mindste model svømmepool fra Abilica er god til de mindre børn, da den måler 90cm i højden.

Det er en pool med få dikkedarer i god kvalitet. Den solide stålvæg er malet i antracitfarve og er stabil, så du ikke behøver bekymre dig for leg og hop.

SummerFun Basic

SummerFun Basic er lige niveauet over Standard modellen. Her får du en galvaniseret stålvæg, der betyder at du kan grave poolen ned, hvis du vil. Men den fungerer selvfølgelig også fint som fritstående pool.

Der medfølger også et sandfilter renseanlæg, der filtrerer vandet og fjerner snavs og partikler. Det gør at du selv skal lave mindre vedligehold.

SummerFun Classic

Den dyreste og bedste model fra Abilica er SummerFun Classic, hvor du får en kraftig konstruktion, der anbefales at skulle stå på et beton underlag.

Ifølge Abilica kan denne model godt tåle at stå udenfor året rundt.

Se alle pools fra Abilica her


Bestway Hydrium

  • Stor stålpool
  • Helårspool
  • Kan graves ned

Bestway Hydrium

Se priser

Sidste stålpool i testen er Bestway Hydrium, der også er en kæmpe stålpool, beregnet til at stå ude hele året og som også kan graves helt eller delvist ned.

Poolen markedsføres specifikt som en helårspool.

Bestway Hydrium fås i en rund eller en oval form med størrelser fra 3 meter og op til over 6 meter. Dybden er 1,2 meter.

Se alle pools fra Bestway her


Bedste pool med stålramme

Den anden type “stålpools” er pools hvor kun rammen er af stål, mens selve poolen er lavet af bassindug. Det er et et godt alternativ til et oppustelig bassin, til dig der vil have lidt mere plads og sjov. Med en stålramme kan man få en væsentlig større pool. Stålrammen gør det også muligt at få en aflang pool, noget der ikke er muligt med den oppustelige type.

Bestway Power Steel

  • Top 3 populært brand
  • 4.1 ud af 5 hos Amazon.com
  • Best overall hos Popularmechanics.com

Bestway Power Steel

Se priser

Vil du have en KÆMPE pool i haven så skal du vælge Bestway Power Steel eller Intex Ultra nedenunder.

Denne store pool fås op til 9,56 meter i længden og 4,88 i bredden, hvilket er den næststørste pool i testen. Power Steel modellen fås dog også i andre steder helt ned til 2,82 meter.

Det er en rigtig populær blandt entusiaster og hvis du melder dig ind i Facebook gruppen “Pool og svømmebassin i haven”, og det bør du, så vil du se mange billeder af denne flotte store pool.

Den nyeste model af Power Steel med tilnavnet Swim Vista har det fedeste kighul, så man kan dykke og se ud. Super sjovt.

Dette er poolen til dig der vil svømme baner eller invitere alle i nabolaget til et kæmpe pool party.

Se alle pools fra Bestway her


Bestway Steel Pro

  • Top 3 populært brand
  • 4.3 ud af 5 hos Amazon.com
  • Best Budget hos TheSpruce.com

Bestway Steel Pro

Se priser

Den billige løsning, når du vil have en stor pool med stålramme. Fås både i rund og aflang form i flere forskellige størrelser. Her er den vist i den runde udgave.

Denne pool har klaret sig rigtig fint i test, hvor den blandt andet vinder “Best Budget” hos forbrugermagasinet TheSpruce.com. Poolen får også rigtig fine 4.3 ud af 5 på Amazon

Poolen fås fra godt 2 meter til 4 meter og en dybde på 0,66 meter, så det er en pool der er mest velegnet til børn og ikke så velegnet til voksne og større børn.

Poolen består af en slidstærk bassindug i lamineret PVC med en kerne af midterlag af polyester. Rammen er i robust stål. Poolen kan samles nemt, helt uden værktøj og burde ifølge producenten være samlet på kun 10 minutter.

Se alle pools fra Bestway her


Bestway Steel Pro Max

  • Top 3 populært brand
  • 4.6 ud af 5 hos Amazon.com
  • Best overall hos Popularmechanics.com

Bestway Steel Pro Max

Se prisen

Vores “bedst i test” i kategorien rund havepool med stålramme. Denne pool fås i størrelse 3 meter i diameter op til 5,5 meter, så det er en fin stor pool, der kan sættes op på 20 minutter – i hvert fald ifølge producenten.

Bestway Steel Pro Max får gode anmeldelser alle steder, blandt andet 4.6 ud af 5 stjerner hos Amazon.com, hvilket nok faktisk er den højeste score i testen. Poolen vinder også “Best Overall” hos det amerikanske forbrugermagasin Popular Mechanics.

Her får du altså en stor og rimelig dyb pool til en fornuftig pris der klarer sig rigtig fint i test og anmeldelser.

Bestway er et top 3 populært brand i vores meningsmåling vi har lavet i Facebook gruppen “Pools og svømmebassiner til haven”, så du går næppe galt i byen med denne pool.

Se alle pools fra Bestway her


INTEX Ultra Xtr Frame Pool Set

INTEX Ultra Xtr Frame Pool Set

Se prisen

  • Mest populære brand
  • 4.5 ud af 5 hos Amazon.com
  • Testvinder hos TheSpruce.com

Super populær pool der er kæmpestor. Den slår lige præcis Bestway Power Steel med et par cm, for her får du en pool, hvor den største model er næsten 10 meter, på hele 9,75 meter og op til 1,32 meter i dybden. Så det er en KÆMPE pool du har mulighed for at få her.

At Intex Ultra er en fed pool ser man også på anmeldelserne. På Amazon.com har mere end 4000 brugere givet den mere end 4 stjerner. I alt scorer den 4.5 ud af 5 stjerner.

Desuden anbefales den af en bunke amerikanske forbrugermagasiner som Forbes, Goodhousekeeping.com, Popular Mechanics og The Spruce. Sidstnævnte kårer den som “Best Overall”.

Med en maks dybde på 1,32 meter er det også den dybeste fritstående pool i testen sammen med Swim&Fun Basic.

Se alle pools fra Intex her


Intex Metal Frame Pool Set

  • Mest populære brand
  • 4.4 ud af 5 hos Amazon.com
  • Anbefalet af CNN

Intex Metal Frame Pool Set

Se prisen

Pool med stålramme til en rimelig pris fra det populære brand Intex, der er testvinderen hos brugerne.

Denne pool tilsvarer Bestway Steel Pro poolen og fås både som rund og som aflang. I størrelse helt ned til 2,2 meter og op til 4,5 meter.

Intex Metal Frame Pool har klaret sig godt i test, hvor den fremhæves og anbefales af både Popular Mechanics og CNN. Derudover har den scoret 4.4 ud af 5 på anmeldelser hos Amazon.com.

En rigtig fin begynderpool.

Se alle pools fra Intex her


Intex Prism

  • 4.4 ud af 5 hos Amazon.com

Intex Prism

Se prisen

Intex Prism er en større og lidt dyrere alternativ til Intex Metal Frame Set ovenover.

Her får mulighed for at få en stor pool i op til 6,1 meter 3 forskellige former, rund, aflang eller oval.

Det er en pool der minder om Bestway Power Steel eller måske er det snarere omvendt, for Intex er det mest populære poolbrand.

Vi lavede nemlig en meningsmåling i Facebook gruppen “Pool og svømmebassin i haven”, der har mere end 20.000 medlemmer, og her vandt Intex som det brand flest havde positive erfaringer med.

Poolen får desuden gode anmeldelser på Amazon med en score på 4.1 ud af 5.

Intex Prism er velegnet til dig der vil have en kvalitetspool til flere sæsoner.

Se alle pools fra Intex her


Bedste pool i træ

Med en pool i træ får du en permanent pool der kan tåle at stå udenfor om vinteren. Du kan vælge at lade poolen stå frit på jorden eller terrassen eller du kan grave den helt eller delvist ned. Mange vælger jo i forvejen at bygge træ op omkring deres havepool, men med en træpool er det allerede klaret.

Swim&Fun Komposit

  • Stor træpool

Bedste pool i træ - Swim&Fun Komposit

Se prisen

Swim&Fun Komposit er en luksus pool i træ og stål, der vil pynte enhver have. Med en pris på over 50.000kr er det dog også en seriøs investering, med tanke på man kan få en nedgravet pool – også fra Swim&Fun – til 20.000kr + arbejdstid.

Poolen er udført i komposittræ og er derfor modstandsdygtigt overfor vejret. Ifølgen forhandleren kræver den derfor ikke ret meget vedligeholdelse.

Den fås i fler størrelser fra 4,6 meter og op til 6,64 i længden. Dybden er 1,24 meter.

Swim&Fun er et dansk firma, der er rigtig populært med kunderne. I vores meningsmåling som vi lavede i Facebook gruppen “Pool og svømmebassin i haven”, kom Swim&Fun ind på en andenplads af brands som brugerne havde positive erfaringer med.

Se alle pools fra Swim&Fun her


Bedste helårs pool

Kan en fritstående pool stå ude hele året? Ja, det kan den i flere tilfælde, men tjek altid hos forhandleren. Vil du have en pool der med sikkerhed kan tåle at stå ude om vinteren bør du vælge en stålpool, altså en pool en sider i galvaniseret stål. Ovenover kan du se nogle af de mest populære af slagsen, fx:

  • Swim&Fun Basic
  • Swim&Fun Kreta
  • Bestway Hydrium

Disse pools kan stå ude om vinteren. Klik på linket ovenover for at læse mere om dem.

Bedste nedgravet pool til haven

Swim&Fun Basic Inground

  • Nedgravet pool

Swim&Fun Basic Inground

Se priser

Hvis du ved du vil have en nedgravet pool i haven har du flere muligheder. En af dem er at købe en stålpool og grave den ned og vælger du det, så er Swim&Fun Basic Inground lavet til formålet.

Denne pool kan ikke stå frit og er kun beregnet til nedgravning, men til gengæld får du så også mulighed for at få nogle andre former, fx en ægte oval pool.

Med priser fra 20.000kr er det ikke helt billigt og der skal så i tillæg lægges arbejdstid og evt. støbning i beton.

Men sammenlignet med en egentlig støbt betonpool er dette en meget billig løsning.

Se alle pools fra Swim&Fun her


Bedste pool med overdækning

Hvordan fungerer et pool telt?

Det kan umiddelbart lyde som et mærkeligt koncept; pool telt.

Men det er faktisk en af de smarteste og mest bæredygtige løsninger til fritstående pools.

Et pool telt er simpelthen et telt, man sætter ovenpå sin pool.

Med det, har man muligheden for at holde på varmen i ekstra lang tid. Det koster derfor ingen penge at varme vandet op.

Man varmer det nemlig op med solens stråler, og pool teltet hjælper til at holde på varmen.

Som en ekstra bonus, så holder et pool telt også vandet frit fra alle mulige udefrakommende elementer. Det kan eksempelvis være blade fra træer, insekter eller andre smådyr.

EXIT Frame pool

  • Rund pool med dome

EXIT Frame pool - fritstående pool med telt

Se prisen

Den første overdækkede pool er modellen EXIT Frame med målene Ø360 X 76 cm. Denne runde rammepool er bygget med en dome, som dækker poolen. Med en dome, som overdækning, får man et multifunktionelt design. Den beskytter vandet fra unødvendigt snavs og andet, der kan falde i poolen.

Derudover sparer man også på opvarmningen af poolen. Domen fungerer nemlig som et drivhus, hvor det holder på varmen i vandet. Til sidst har den funktionen af, at man kan nyde poolen, når det danske vejr begynder at drille. Man kan derfor nyde poolen i alt slags vejr.

Domen bliver løftet en smart hængsels mekanisme, som gør det nemt at løfte den af og på. Med denne model kommer der en filterpumpe med. Det er en, som man selv skal montere på siden af poolen.

Filterpumpens funktion er at rense vandet, så det ikke bliver forurenet at bade i. Derudover holder pumpen vandet i bevægelse, så der ikke dannes alger og stille vand i poolen.

Se alle pools fra Exit her


EXIT Lime pool

  • Rund pool med dome

EXIT Lime pool - rund overdækket pool

Se prisen

Den næste model er EXIT Lime pool. Dens karakteristiske grønne farve er det, der giver navnet og det unikke udseende. Denne model er også rund med målene Ø360x76cm. Til denne model følger der også en poolskærm eller dome med, som den forrige model.

Herudover får man også en filterpumpe med, som skal holde vandet rent. Filterpumpen er en yderst nødvendighed, når poolen bliver brugt om sommeren. Når man bader i den, er man nemlig selv med at gøre den snavset, så hvis poolen skal være god at bade i hele sommeren, er det essentielt med en filterpumpe.

Poolskærmen er et bæredygtigt tillæg til poolen som i den forrige model, hvor man kan udnytte solens opvarmning af poolen, da skærmen vil holde på varmen fra det.

‘Derudover er poolskærmen gennemsigtig, så man også kan holde øje med, hvad der foregår uden for poolen.

Hvilket pool brand er det bedste?

Markedet for fritstående pools er heldigvis til at overskue. Der findes godt nok en hel del producenter, men der er kun en håndfuld mærker der er rigtig populære.

For at finde ud af hvilke pool brands der er de bedste lavede vi et opslag i Facebook gruppen “Pool og svømmebassin i haven”, der har næsten 20.000 medlemmer.

Her spurgte vi medlemmerne om hvilke pool brands de havde positive erfaringer med og fik over 100 tilbagemeldinger.

De 3 mest populære brands (i særklasse) var:

  • Intex
  • Swim&Fun
  • Bestway

De 3 brands er også de bedst sælgende, så måske ikke så overraskende, men det er meget tydeligt at disse 3 brands også faktisk er dem der står hos tilfredse pool-ejere i det danske land.

Det interessante er så at hvis vi ser på Amazon.com, så er Intex og Bestway også de brands der har bedst anmeldelser af pools der. Selv om ratings generelt er rimelig høje på Amazon, så ligger både Intex og Bestway med ratings på 4.5/5 stjerner på udvalgte pools og det er godt – især med tanke på at der er tale om tusindvis af anmeldelser.

Desuden har jeg kontaktet forhandlerne og spurgt om hvilke brands de fik færrest reklamationer på og her fremhæver forhandlere igen de samme brands.

Jeg synes derfor godt jeg kan tillade mig at anbefale de 3 brands: Intex, Swim&Fun og Bestway. De får gode anmeldelser hos brugerne på Facebook og på Amazon.com og de anbefales af forhandlerne.

Dermed ikke sagt jeg vil fraråde dig at købe et andet brand, men hvis du gerne vil være på den sikre side, så .. ja.

Guide til køb af have pool

Hvilken pool skal man vælge?

Pool skal det være, men hvilken? Har du lige besluttet at du skal have en havepool, men er du i tvivl om hvilken? Læs med her og find ud af hvilken du skal have. Det er ikke så svært som det lyder.

Overordnet set findes der 3 forskellige slags pools:

  • Badebassin
  • Fritstående pool
  • Nedgravet pool

Oppustelig badebassin

  • Nemt at sætte op
  • God plads til hele familien
  • Hygge i haven
  • Ikke så velegnet til svømning

Nej, her tænker vi ikke på de små soppebassiner til poderne, men på oppustelige badebassiner, der kan have masser af plads til hele familien.

Så er I klar til Tour de France eller hvad I nu vil hygge med, mens I drikker en kold drink.

De oppustelige badebassiner fås i forskellige størrelser og har en fast kant i toppen, der gør at man kan læne sig mod dem og komme ud og ind uden det går helt galt.

De er typisk runde, og selvom de godt kan bruges til at svømme lidt i for de mindste, så er de ikke så velegnede til det formål.

Fritstående pool

  • Mange størrelser og former
  • Nemt at sætte op
  • Ikke så flotte som nedgravet pool

Fritstående pools er super populære og et rigtig godt valg til jer der vil svømme, lege og have det sjovt i haven.

De fritstående pools fås nemlig i en masse størrelser og former, aflange eller runde, og de største kan være op til 8 meter i længde og 1,5 meter dybe, så det er slet ikke et soppebassin vi taler om her!

Fritstående pools fås med forskellig slags kant. Den mest almindelige er med stålrammer, men ikke solide sider. De er nemme at få sat op, men konstruktionen er mindre stabil end med en fast stålkonstruktion.

Fritstående pools i stål har derimod faste sider, hvilket gør poolen mere solid og at du kan læne dig op af siderne. Hvis du gerne vil gøre poolen til en del af fx en terrasse og grave den delvist ned, så er dette det rigtige valg.

Nedgravet pool til haven

  • Den bedste pool
  • Holder i mange år
  • Dyrest

En nedgravet pool støbt i beton eller i glasfiber er det de fleste af os forbinder med en rigtig pool, men hvor meget koster sår’n en egentlig og er der bedre og billigere alternativer?

Husk på der kan være krav fra myndigheder og ejerforeninger i forhold til pools

Her er det vigtigt at adskille udgifter til selve poolen, som inkluderer den formstøbte pool og udstyr som pumpe og filter og så arbejdet med at grave poolen ned og evt. mure eller bygge fundament omkring den.

Hvis du køber en nedgravet pool støbt i beton hos et poolfirma vil den samlede pris hurtigt blive flere hundrede tusinde kroner.

Lars Pedersen der skriver for Bolex.dk, beskriver sin oplevelse med priserne:

“..Efter at have tjekket markedet for muligheder fandt vi hurtig ud af, at hvis vi skulle have en pool, og ikke et badebassin med luft, så skulle vi tænke lidt kreativt. En rigtig pool. Altså sådan en, som mange drømmer om, kan enten købes i glasfiber eller støbes og pudses. Den slags pools løber nemt op imellem 250.000 og 400.000 kr. i total entreprise..”

Lars Pedersen
Gør Det Selv ekspert på Bolex.dk

Lars ender med at grave en fritstående pool, Kreta fra Swim&Fun, delvis ned. Lars har en rigtig fin gennemgang af overvejelserne og arbejdet med nedgravningen af poolen med masser af billeder, så klik endelig ind forbi hans blog. For mig virker det som rigtig meget arbejde, det må jeg sige, men resultatet er virkelig flot.

Et alternativ kan være at købe en færdigstøbt stålpool og derefter få en håndværker til at grave poolen ned og mure et fundament omkring den.

Her skal du regne med en pris på mellem 15-30.000kr til den opgave.

Selve poolen kan fås helt ned til 20.000 kr., fx hos Coop, hvor jeg under research fandt en Swim&Fun pool med 24.000 liter til kun 21.000kr. Det er en pool der er 6×3 meter og 1.5 dyb i formstøbt galvaniseret stål.

Du kan altså få en nedgravet pool til under 50.000kr og måske helt ned til 30.000kr.

Rund eller Rektangulær

En rund pool er den mest praktiske og fylder mindst. Det er også den eneste form du kan få, hvis du vil have en oppustelig pool. Praktisk og nem til børnene og hele familien, men er ikke så velegnet til at svømme.

En rektangulær pool giver mulighed for at svømme og kan optage mindre plads, hvis haven er lang og smal. Her kan den aflange form gøre du fx kan have den i baghaven. Du kan få de rektangulære pools i mange størrelser – også virkeligt store. Det gør dem til lidt af et hit med børnene og deres venner, der virkelig får plads at boltre sig på.

Dybde

Dybden på poolen betyder noget for børnenes leg. Det er godt at man kan nå bunden og tage afsæt også for sikkerheden. På den anden side, kan en for lav pool også hurtig blive kedelig. Hvis poolen skal holde flere sæsoner med børn der er i voksealderen, kan det være en god ide at måle deres højde fra jorden til hagen. Det giver et godt indtryk af hvor dyb poolen skal være.

Uanset hvor dyb poolen er, må børn aldrig være i uden opsigt fra voksne.

Holdbarhed

De billigste oppustelige bassiner i plast kan holde et par sæsoner, afhængig af hvor meget det bliver brugt. Det lyder måske ikke af så meget, men til en pris på 500-1000 kr for et stort bassin, så er det til at leve med.

En pool med stålvæg har derimod en meget lang holdbarhed på 10 til 15 år. Med en pris fra kun ca. 1500 kr får man altså rigtig meget for pengene.

Hvor skal poolen placeres?

En havepool på flere meter i diameter fylder noget i haven, så det er en god ide at tænke over, hvor den skal placeres. Når du vælger placering bør du tænke over, hvordan du får:

  • Mest mulig sollys
  • Læ for vind og vejr
  • Afstand til træer og buske
  • Stabilt og plant underlag

Mest mulig sollys

Din havepool bør placeres så du får masser af sollys direkte på bassinet. Der er stor forskel på temperaturen i vand der står i skyggen og vand der står direkte i solen. Det kan være så meget som 2-5 grader!

Læ for vind og vejr

Det er en rigtig god ide at placere poolen hvor der er læ. Vind afkøler nemlig vandet og øger fordampningen.

Afstand til træer og buske

Poolen bør ikke placeres nær træer og buske. Så undgår man at der falder blade og grene i vandet.

Stabilt og plant underlag

Alle fritstående pools kræver et plant underlag at stå på, uanset om der er tale om et oppustelig bassin eller en pool af stål. Vandet skal så vidt muligt være i vatter.

Udseende og æstetik

Det er selvfølgelig en smagssag hvad man foretrækker af udseende til have poolen. Plast, stål eller træ tager sig forskelligt ud. Fritstående pools fylder, det kommer man ikke uden om. Hvad der ellers ser pænest ud er et personligt valg.

Når det gælder materialer, vil mange nok synes at træ er det flotteste materiale til en fritstående pool.

Træ er et naturligt materiale, der går bedre ind i havens udseende. En havepool i træ er dog meget dyrere end de andre typer. Hvor selv en stor stålpool sjældent koster mere end 10.000kr, så koster en pool i træ rask væk 20.000kr til 30.000kr.

Hvor meget koster det at fylde en havepool med vand?

Hvor meget koster det at fylde en havepool med vand

Kilde: Danske Vandværker

Det er slet ikke så dyrt at have en fritstående pool som mange tror.

  • Det koster typiske mellem 100-300kr om ugen at have en fritstående pool eller et sted mellem 1500-3000kr pr. sæson

Det koster penge bevares, men udgifter til vand og el er faktisk ikke så slemme.

Det man måske overser er derimod udgifter til rensning af vandet, klor, salt og andre typer rengøringsmidler, der nemt løber op i et par tusind kroner over en hel sæson.

Swim&Fun, der er producent af nogle af de mest populære pools i Danmark, har lavet et eksempel på en pool på 15.000 liter vand.

Her er et eksempel på omkostninger:

Her er regnestykket, i danske kroner, for en sæson med plastpool, som løber fra begyndelsen af juni til slutningen af august:

Vandforbrug ved opfyldning af bassinet, 15.000 liter 315,00
Vand og vandafledning løbende ved brug af cover 95,00
El-udgift til sandfilteranlæg med 250W pumpe i drift i 10 timer pr. døgn,
gennemsnitspris 198 øre
228,00
Vandplejemidler: 1,5 kg. PH Minus, 1 kg. Hurtigklor, 2 kg. Langsomklor,
1 l KlarPool, 1 l Flokningsmiddel
616,00
Test Sticks til løbende at teste vandets balance 99,00
I alt i driftsomkostninger for én sæson 1.352,50
Driftsomkostning pr. uge ved en badesæson på 13 uger 104,03

Kilde: Swim&Fun

Her er den samlede pris for en sæson fra April til September, sat til små 3000 kr. Det vil sige ca. 100 kr pr. uge.

Det er en hel del lavere end de tal som vi har fra Danske Vandværker ovenover.

Hvis vi i stedet bruger prisen på vand som oplyst af Danske Vandværker, altså 1200kr for at fylde en pool på 15000 liter, så rammer vi en totalpris på ca. 2200-2500kr i stedet for, hvilket så er en pris på maks 250kr pr. uge.

Gode råd til sikker badning i haven

Er det trygt at have en have pool når man har, måske små, børn? Det korte svar er ja, men selvfølgelig skal man tage sine forholdsregler. Det vigtigste er at være opmærksom på den (meget lille) risiko, der er for at drukne. Derfor er det vigtigste råd man kan give for sikkerheden også at små børn ikke bør bade uden opsyn. Læs mere på Badesikkerhed.dk.

1 – Lad være med at dække poolen til

Undgå at dække poolen til. Hvis nogen falder i, risikerer de at blive viklet ind i dugen og drukne.

2 – Hav styr på klor balance og PH

»Hvis ikke man vandbehandler og tilsætter klor i de store bassiner, er det bare et spørgsmål om tid, før der kommer massive bakterier. Og så er det bare et spørgsmål om, hvor syg man bliver«

Brian Krogh, Teknologisk Institut

Rensning af et havebassin kan koste alt fra 150 kroner for et alt i et-vandplejesæt til de mindre pools til mange tusinde kroner for filter, pumpe og klor til de store pools.

3 – Vær opmærksom på ftalater

Køb fra en anerkendt dansk webshop, der ikke sælger produkter med de skadelige ftalater.

Læs mere om havepools (Viden + DIY)

Det er ikke så svært at få en havepool sat op. Få dig en ordentlig filterpumpe og hold styr på dit klorniveau og så er du i gang.

Vil du gerne have en nedgravet eller delvist nedgravet havepool, så skal du være forberedt på det kræver en del arbejde.

Under alle omstændigheder er Facebook gruppen “Pool og badebassin i haven” det rigtige sted at starte. Her er der 20.000 medlemmer, fra begyndere til avancerede, der deler tips, billeder og stiller spørgsmål. Der er utrolig meget viden at hente her. Jeg anbefaler dig at skynde dig ind og blive medlem!

Bolex.dk finder du en super fin kort gennemgang med gode billeder, hvor Lars Pedersen graver en Kreta stålpool delvist ned og bygger en træterasse omkring den. I indlægget er der beregninger på pris og gode overvejelser om hvilke muligheder der findes. En god start.

Gør-det-selv.dk finder du også en grundigere gennemgang af de forskellige muligheder for en nedgravet pool. Her den nedgravede eller delvist nedgravede stålpool, der er poolen støbt i beton og så er der glasfiberpoolen. Der er også en beskrivelse af priser og hvor erfaren man bør være for at kaste sig over de forskellige modeller.

Myndighedskrav og regler til pool i haven

Afstand til skel

I bymæssig område skal der være 2.5 m til skel og i sommerhusområder 5.5. Undersøg dette nøje og søg evt. dispensation før byggeri

Størrelsen

Såfremt en pool er over 100 m2 er der specielle regler indenfor landskabslovene – naturfredningslovene der skal tages hensyn til

Udgravning til pool

Du skal selv –via kommunen – sikre dig, hvor kloak, el og telefonledninger ligger således at disse ikke bliver gravet over når poolen anlægges. Jord skal jordbund undersøges før deponering på losseplads

Forsikring

Normalt er en svømmepøl dækket under husstandsforsikringen, men undersøg det nøje og få det indført i Jeres forsikring

Sikkerhed

Der findes ikke længere nogen generel regel eller lov om indhegning eller overdækning af pool. Undersøg dog lokalplaner og såfremt De er hjemmeplejemor eller plejeforældre skal De undersøge de regler som den enkelte kommune måtte have.

Kilde: Poolworld.dk

Sådan har vi udført testen

Vi har ikke selv haft mulighed for at købe alle pools og teste dem. Skulle vi lave en egentlig test af dem alle sammen ville det koste titusindvis af kroner.

Derfor har vi i stedet valgt at undersøge pool fra de mest populære forhandlere på markedet. Det er blandt andet mærker som Swim&Fun og Bestway, der laver nogle af Europas mest populære pools.

Vi har samlet pools i forskellige prisklasser, fra de billige oppustelige pools til store, stabile pools med stålrammer.

Derfor burde der være noget for enhver. Vi linker også til forhandleren hvor du købe poolen.

Tilsammen mener vi det giver det bedste billede af hvilke havepools danske familier foretrækker.

FAQ

Hvilken pool skal jeg vælge?

Vi synes du skal vælge en pool fra Intex, Bestway eller Swim&Fun. De klarer sig bedst i test.

Hvad koster det at lave en pool i haven?

De billigste pools til haven koster under 1000kr, mens en nedgravet pool kan fås fra 20.000 – 30.000kr og op til luksus modeller til flere hundredetusind.