Halloween-inspiration til efterårets store fest

Er du vild med halloween? Det er en festdag, som de sidste mange år har vundet frem i Danmark. Midt i det mørke efterår giver dagen grund til glæde, fest og “uhygge”. Mangler du inspiration til den bedste halloween? Så læs med herunder, og find også ud af mere om traditionen!

Halloween er fest, aktiviteter og uhygge i massevis!

Halloween er en af de dage i løbet af året, der giver anledning til fest og sjove aktiviteter. Det er i dag en festdag, som er sjov for både børn og voksne – selvom den egentlig startede som noget ganske andet.

Fejringen af halloween er med til at skabe glæde i den mørke tid, hvor der stadig er et stykke tid til jul. Der er masser af sjove aktiviteter, du kan lave, og du kan også pynte dit hjem, så det er det mest uhyggelige på vejen.

Her på siden har vi samlet en masse inspiration til, hvordan du kan fejre halloween, så det gyser!.

Halloween – historie

Halloween har eksisteret i mange år. Herunder kan du læse om dagen, så du har mere styr på historien.

Så kan du også få inspiration til at fortælle uhyggelige historier fra den rigtige historie om denne aften.

Hvad er Halloween?

Mange tror, at halloween er en amerikansk tradition, der er opfundet af butikkerne for at sælge dekorationer. Det er dog langt fra sandt.

HalloweenHalloween – eller ’samhain’, som det hed i starten – stammer nemlig fra Irland for mere end 2000 år siden, hvor kelterne efter høsten holdt en fest for vinterens komme den 31. oktober. Da irerne udvandrede til USA, tog de festen med sig og der blev den hurtigt populær.

I dag er det en populær festdag i hele verden. Alle klæder sig ud i uhyggelige kostumer og dekorerer haven med udskårne græskar. Og så går børn og barnlige sjæle ellers på jagt – ”slik eller ballade” – i hele nabolaget.

Oprindelse

Som nævnt er ’samhain’ – som senere blev til halloween – oprindeligt en keltisk tradition.
Kelterne troede, at på denne dag, hvor de fejrede høstens afslutning og vinterens komme, gik de døde rundt på jorden. Og for at undgå besøg, skar de lys ud af roer for at skræmme onde ånder væk. Det siges også, at mange klædte sig ud i uhyggelige kostumer af samme årsag.

Senere forsøgte den kristne kirke at sammensmelte denne dag med allehelgen. Deraf navnet halloween. Halloween er en sammentrækning af ’all Hallows’ Eve’ – allehelgensaften.

Hvornår kom halloween til Danmark?

I USA har halloween i mange år været en kæmpe højtid. Den er næsten kun slået af julen.
Dagen er ikke lige så stor i Danmark, men har efterhånden vundet indpas. Det er ikke helt sikkert, hvornår fejringen præcis kom til Danmark.

Omkring år 2000 begyndte danske butikker dog at sælge skræmmende dekorationer og uhyggelige kostumer. I dag er det blevet større, og flere skoler og daginstitutioner fejrer dagen.

Halloween-kostumer, masker og makeup

Det er en tradition, ligesom til fastelavn, at klæde sig ud i kostumer og masker på allehelgensaften. Forskellen er dog, at i slutningen af oktober skal kostumerne være uhyggelige – jo mere jo bedre.

Halloween-kostumer til børn

Der er masser af mulige halloween udklædninger til børn. Det kommer meget an på barnets egne interesser og ønsker.

Et oplagt kostume er noget fra populærkulturen. Det kunne f.eks. være en karakter fra Fortnite eller en uhyggelig figur fra Marvels univers.

Du kan også vælge et af de mere traditionelle kostumer. Et oplagt valg kunne være en ond heks eller en skræmmende vampyr. Nogle butikker sælger også selvlysende skelet-kostumer, så barnet kan ses i mørket.

Halloween-makeup til børn

Makeuppen er mindst lige så vigtig som udklædningen, når børn skal føle sig uhyggelige til halloween.

Her kan du både vælge noget simpelt, der kan laves med ansigtsmaling. Det kunne f.eks. være et skelet, en ond klovn eller en gal kat.

Har du mod på det, kan du også overraske dit barn med noget mere avanceret. Der findes nemlig masser af falske næser, sår og horn, der er perfekte til en skræmmende udklædning. Her skal barnet dog være lidt ældre, da de ellers ofte piller ved makeuppen og ødelægger den.

Du kan finde masser af tips og tricks til halloween-makeup til børn på YouTube og andre internetsider.

Halloween-masker

Er du ikke særlig god til at lægge makeup? Eller har I ikke tid til at lægge den ordentligt? Så er en uhyggelig maske et fantastisk alternativ.

Halloweenmasker findes i alle former, farver og størrelser. De er en god genvej til hurtigt at få et skræmmende kostume.

Halloween-tema

Vil du holde en temafest på denne uhygge-aften? Herunder kan du få inspiration til, hvordan du gennemfører det uhyggelige tema.

Dekorationerne kan desuden være med at gøre dagen ekstra sjov. På den måde glemmer du måske også lidt, at det er efterår, koldt og regnende udenfor.

Halloween-idéer

Hvis du skal holde halloweenfest eller bare pynte dit hus til lejligheden, bør du vælge et godt tema. Der er nemlig mange veje at gå, og det bliver mest gennemført, hvis det hele hænger sammen.

Du kan vælge et specifikt tema, som f.eks. vampyr-tema. Her er farverne sort og rød godt. Derudover er det en god idé med en masse flagermus på væggene. Du kan også have kistedekorationer og måske en gravsten.

Du kan også overveje et mere overordnet halloweentema. Her kan du have masser af græskar og måske nogle falske skeletter. Falske spindelvæv – evt. med edderkopper i – i kroge og vinduer er også oplagte.

Overvej, hvad der ville være mest uhyggeligt. Overvej også, hvad du har tid til at sætte op og tage ned igen.

Halloween-græskar

Halloween græskar

Græskar er populære i oktober. De er sjove at skære ud og flotte at se på, specielt hvis du tænder lys i dem om aftenen.

Der findes masser af videoer til, hvordan du laver den bedste udskæring af dit græskar. Følg instrukserne, eller slå din kreativitet løs, og improviser.

Græskar har en holdbarhed på alt fra 3 dage til 2 uger, alt efter hvor koldt det er. Hvis du gerne vil have, at dit græskar holder længst muligt, skal du sørge for at få al indmaden ud.

Du kan med fordel bruge indmaden til ristede græskarkerner, græskarsuppe eller græskartærte, så det ikke går til spilde. Overvej også at så dine egne græskar. Dyrkning af græskar i Danmark kan nemlig sagtens lade sig gøre. Men du skal i gang omkring midt i april.

Halloween-pynt

Pynten er noget af det vigtigste, hvis du vil skabe den rigtige uhyggelige stemning eller holde en temafest. Den 31. oktober falder i en mørk tid, og derfor kan fest og farver bringe humøret frem.

Der er flere oplagte rekvisitter, du kan bruge til at skabe den rigtige atmosfære i dit hjem. Du kan som nævnt tidligere f.eks. investere i et falsk skelet eller spindelvævsdekorationer.

Mulighederne er mange, og det er kun din fantasi, der sætter grænser. Rundt om i landet findes der flere butikker, som er eksperter i festpynt og dekorationer. De har ofte tilbud på halloweenpynt i løbet af oktober.

Du kan også besøge nogle af de mange webshops, som sælger festudstyr. Nogle af dem har også pakkeløsninger, hvor du får alle de nødvendige dekorationer i én pakke.

Halloween-aktiviteter

Tiden op til den uhyggelige aften er perfekt til at hygge med venner og familier. Der findes masser af halloween-aktiviteter I kan være sammen om.

Regner det udenfor? Hyg jer i stuen med perleplader. Hvem kan lave et græskar af perler? Eller et uhyggeligt spil, som f.eks. et fra One Night-serien. Der findes flere – Ultimate Werewolf eller Ultimate Vampire f.eks.
I kan også hygge jer med at ”sætte vorten på heksen”. Det er det samme som ”sæt halen på æslet” – bare halloween-inspireret.

I kan også lege ”Mumien”. Her laver I hold af to personer, som hver får x antal ruller toiletpapir. Så gælder det om at bruge alt toiletpapiret hurtigst muligt ved at rulle en af deltagerne på holdet ind som en mumie.

Hvis I skal ud at gå ”slik eller ballade”, kan I også øve jer på sange eller rim og remser. Der findes flere forslag på nettet, men I kan også skrive jeres egne.

Halloween-slik

Halloween slik

For børnene er slikket en af de vigtigste ting ved denne dag i oktober. Det er derfor I tager ud i kulden, klædt ud som monstre og banker på hos naboerne.

Der findes et væld af forskelligt slik specielt til lejligheden. Du kan også få specielle raslespande til børnenes tur gennem nabolaget. De kan f.eks. ligne et græskar eller et kranie.

Bor du på en travl gade med mange børn? Så skal du også huske at være klar med slikket, når de banker på og råber ”slik eller ballade”. Hvis du vil spare penge, kan du evt. bestille en stor pakke blandet slik hjem fra nettet. Det er nemlig ofte billigere end at købe det i små poser i butikkerne.

Slikket kan også gøre en stor forskel, hvis du skal holde temafest.

Har du f.eks. valgt et vampyrtema? Så er Haribo Vampyrer et oplagt valg. Rødt saftevand kan desuden nemt se ud som blod. Det er med til at forstærke den uhyggelige stemning og gennemføre temaet.

Happy halloweeeeeen!!!

We will be happy to hear your thoughts

Skriv en kommentar