Byg jeres eget legehus i haven og få en oplevelse for hele familien. Det er ikke så svært som man skulle tro og du kan spare mange penge når du ikke skal købe det samlet.
På denne side har vi samlet de bedste tips og byggevejledninger til at bygge selv.
Du finder oversigten over resurser under punktet “Inspiration og byggevejledninger”. Her kan du finde links til de bedste artikler og guides der er skrevet om emnet.
God fornøjelse.
Før du bygger – det skal du overveje
Før du kaster dig over at bygge et legehus selv er der lidt at overveje:
- Saml selv eller byg selv?
- Hvor stort skal legehuset være?
- Skal der være ekstra funktioner?
- Hvor skal det stå?
- Hvor mange materialer skal der bruges?
- Hvornår skal det laves?
Saml selv eller byg selv?
Der er flere muligheder for at få et hjemmebygget legehus. Det er ikke enten eller. Hos de fleste byggemarkeder kan du få træet og byggevejledninger til at bygge et legehus. Så skal du bare samle. Det kan være en god mulighed, hvis ikke du orker det helt store projekt.
Hvor stort skal legehuset være?
Eksperterne anbefaler at du ikke bygger legehuset for stort, for så har børnene ikke lyst til at være der. Legehuset skal være i børnestørrelse. Det gør derfor ikke noget at de voksne skal bukke sig og gå på hug for at være med. Du bygger et legehus og ikke et anneks!
Skal der være ekstra tilbehør?
Det kan være du vil bygge dit legehus, så det er forbundet til et legetårn, rutsjebane eller et gyngestativ.
Du kan finde inspiration og se udvalget af gyngestativer og legetårn på linksene.
Hvor skal det stå?
Legehuset bør stå et lyst og imødekommende sted i haven. Hvis det står i et mørkt hjørne kan børnene blive bange og forbinde det med noget uhyggeligt. Du kan også tænke over, hvordan det er placeret i forhold til dine naboer.
Hvor mange materialer skal der bruges?
Hvis du bygger selv fra bunden kan du finde en byggevejledning, for eksempel hos Goerdetselv.dk, hvor det tydeligt fremgår hvad du skal bruge af byggematerialer. Så undgår du spild og ekstra regninger.
Hvornår skal det laves?
Et legehus er et godt projekt for hele familien og passer godt som projekt til for eksempel påskeferien, hvor alle kan være med. Det er alt andet lige sjovere at være i haven, når det går mod lysere tider end i efteråret, hvor det rusker og blæser.
Tips til at bygge legehus
1. Gør det til et fælles projekt
2. Byg ikke for stort
3. Vælg kvalitetstræ der holder
4. Hold rejsegilde når færdig
LÆS OGSÅ: Gyngestativ med rutchebane TEST
Inspiration og byggevejledninger
Vi har fundet de, efter vores mening, bedste guides og byggevejledninger på nettet til legehuse:
Gørdetselv.dk er altid et godt sted at begynde hvis du vil gøre det selv (måske ikke så overraskende).
Her finder du flere artikler med byggevejledninger til legehuse. Det koster 19kr pr. artikel og hver artikel har en omfattende byggevejledning og tegninger, der også inkluderer materialeliste.
De fleste af artiklerne er dog ret gamle, men måske betyder det ikke så meget for legehuse?
Karen Coates fra hus- og havesiden Husplushave.dk har måske skrevet den mest omfattende guide til at bygge sit eget legehus.
Her finder du mange gode tips og masser af information om legehuse.
Hos Bauhaus kan du købe færdige og saml selv legehuse, men også finde gode råd til hvordan du bygger selv og mon ikke Bauhaus kan hjælpe med at finde det træ du skal bruge!
Bauhaus har i hvert fald skrevet en fin, lille guide, med nogle overordnede tips til at bygge legehus.
Denne artikel fra Berlingske er et par år gammel, men har et par gode personlige erfaringer med at bygge sit eget legehus.
Solund Huse er måske den mest populære forhandler af saml selv legehuse og har skrevet denne guide til at bygge sit eget legehus. Der er især en masse gode billeder af processen, som måske kan give en lidt bedre ide om omfanget af opgaven.
Bolius er altid et godt sted at finde viden og inspiration. Den uafhængige rådgivning fra Bolius er altid i meget høj kvalitet og så er det også gratis. I denne artikel er det dog mest inspiration du kan hente her, med 4 eksempler på flotte hjemmebyggede legehuse.
Idenyt har også en kort artikel, som følger chefredaktør Anders Carlén, når han bygger legehus og får hjælp af sin datter til opgaven.