Er du på udkig efter en stjernekikkert eller et teleskop til at blive forundret og betaget af nattehimlen – så læs med. Vi har fundet 10 af de bedste stjernekikkerter i test på det danske marked.
Vi har set på tests fra troværdige kilder som BBC, Popular Mechanics og Space.com og så har vi fået ekspert til at give sin vurdering af de enkelte teleskoper. Du får også hans bedste tips til at vælge teleskop i bunden af guiden.
God fornøjelse!
Celestron StarSense Explorer LT114AZ (Bedst til nybegyndere)
- Stjernekikkert til begyndere
- Månen, planeterne og stjernehobe
- 4.5 ud af 5 stjerner hos BBC Sky at Night
Ekspertens vurdering
For den absolutte begynder, som vil i gang med at se på Månen, Planeterne og de klareste stjernehobe uden at ofre alverden på det.
Sune Hermit
Ph.d og forfatter
En enkel stjernekikkert, der gør det nemt at komme i gang. Den er perfekt til begyndere og hygge. Se månen, planeterne og enkelte stjernehobe.
StarSense Explorer er en linsekikkert med en åbningsdiameter på 70 mm.
Den kan give detaljerede billeder af Månen med dens kratere og have. Man kan se Jupiter med dens 4 største måner, og Saturn med ringsystemet kan også opleves.
De klareste stjernehobe, som fx Syvstjernen og M35 er inde for rækkevidde, og også kugleformede stjernehobe, som fx M13, kan man se med den. Den berømte Orion-tåge kan også ses i denne kikkert.
Stativet er et fuldt manuelt Alt/AZ, hvilket gør det enkelt at betjene.
Denne kikkert har desuden medfølgende app, som sammen med din smartphone gør det nemt at finde objekterne på himlen.
Der medfølger flere okularer samt en retvenderdiagonal, som også gør landskabsobservation muligt.
Den optiske kvalitet af kikkerten er i orden. Stativet er af mere tvivlsom kvalitet, og nok noget man vil ønske at opgradere hvis man vil videre med sin nye hobby.
Celestron Nexstar 5 SE (Bedste teleskop til prisen)
- Computerstyret
- Til den seriøse amatorastronom
- Testinder hos Futurism.com, Popular Mechanics
i samarbejde med PriceRunner
Ekspertens vurdering
Computerstyret Go-To teleskop til den seriøse amatørastronom.
Sune Hermit
Ph.d og forfatter
Computerstyret teleskop der med Go-To funktion kan finde 40.000 forskellige objekter på himlen, med tryk på en knap. Se månen, planeterne, stjernehobe, galakser og stjernetåger.
Der er tale om et Schmidt-Cassegrain teleskop, som benytter en kombination af en glaslinse forrest i røret og et spejl bagest i røret til at fokusere og samle lyset.
Fordelen ved denne type teleskop er, at det kan bygges meget mere kompakt og transportvenligt end et linse- eller spejlteleskop med tilsvarende åbningsdiameter.
Den store åbningsdiameter på 150 mm giver for alvor adgang til mange objekter på himlen.
Udover de allerklareste, som Månen og planeterne, kan man med dette teleskop se talrige stjernehobe, som fx M67 i Krebsen. Kugleformede stjernehobe, som M13 og M92 i Herkules, samt galakser og planetariske tåger er inden for rækkevidde.
Go-to systemet betjenes via en håndkontrol, og giver adgang til et katalog på mere end 40.000 objekter.
Stativet er stabilt og nemt at justere, og den kraftige gaffel-arm sikrer at teleskopet holdes stille, selv i blæsevejr, så man kan opleve detaljer i objekterne uden rystelser.
Absolut et teleskop i den seriøse ende, hvilket prisen også afspejler.
Celestron – Astromaster LT 70AZ with Phoneadapter and Moonfilter (Bedste stjernekikkert til børn)
- Stjernekikkert til børn
- Månen, planeterne og stjernehobe
- 4.5 ud af 5 stjerner hos BBC Sky at Night
Ekspertens vurdering
For den absolutte begynder, som vil i gang med at se på Månen, Planeterne og de klareste stjernehobe uden at ofre alverden på det.
Sune Hermit
Ph.d og forfatter
Astromaster er en linsekikkert med en åbningsdiameter på 70 mm. Den kan give detaljerede billeder af Månen med dens kratere og have.
Man kan se Jupiter med dens 4 største måner, og Saturn med ringsystemet kan også opleves.
De klareste stjernehobe, som fx Syvstjernen og M35 er inde for rækkevidde, og også kugleformede stjernehobe, som fx M13, kan man se med den. Den berømte Orion-tåge kan også ses i denne kikkert.
Stativet er et fuldt manuelt Alt/AZ med en meget enkelt ”styrepind”, hvilket gør det enkelt at betjene, selv for børn: Man løsner klemmerne, drejer teleskoper med styrepinden, og fastgør så klemmerne igen.
Der medfølger flere okularer samt en retvenderdiagonal, som også gør landskabsobservation muligt.
Den optiske kvalitet af kikkerten er i orden. Stativet er et standard foto-stativ, som gør, at det også kan anvendes til det formål, hvis man ønsker det.
SkyWatcher Skyliner 200P Classic
- Til begyndere
- Månen, planeter, stjernehobe, galakser m.m.
Ekspertens vurdering
Her er tale om en KÆMPE lyssamler til prisen!
Sune Hermit
Ph.d og forfatter
Set hos Kikkertland.dk samt udenlandske forhandlere.
Til begynder amatørastronomen
Teleskop der kan se de fleste en række objekter på himlen også svage objekter.
- Månen
- Planeterne
- Stjernehobe
- Galakser
- Stjernetåger
Sammenlignet med en linsekikkert på 100 mm til samme pris, samler denne kikkert næsten 4 gange så meget lys.
Det store primærspejl på 203 mm og Newton-design gør denne Dobson-monterede kikkert til et oplagt valg for den, som vil se de svageste objekter.
Ud over Månen og planeterne, giver denne adgang til at se en mængde andre objekter.
Man vil kunne se fjerne galakser, som fx Malmstrømsgalaksen, M51, tæt på Karlsvognens håndtag, ligesom en mængde svage objekter fra både Messier- og NCG-kataloget er inde for rækkevidde. Åbne og kugleformede stjernehobe kan ses med denne kikkert.
Kuglehoben M13 i Herkules fremstår som en tæt klump af stjerner med de ydre dele opløst som funklende diamanter på sort fløjl. Ringtågen i Lyren, M57, kan ses som en fin klar ring.
Skywatcher er et anerkendt mærke, som er kendt for at give meget for pengene.
Bedste teleskop til astrofotografering
TS-Optics ED 102mm APO teleskop (OTA)
- Til astrofotografering
- Månen, planeter, stjernehobe, galakser m.m.
Ekspertens vurdering
Teleskopet til astrofotografen
Sune Hermit
Ph.d og forfatter
Hvis du vil i gang med astrofoto, er dette teleskop værd at overveje. ED glasset, som anvendes i dette linseteleskop, giver flotte fotos uden farvefejl.
Den store åbning på 102 mm samler masser af lys, og hvis man eksponerer længe, er farvestrålende emissionståger, fjerne galakser og klynger af galakser tilgængelige. Tag nærbilleder af fjerne spiralgalaksers støvbånd, udforsk detaljer i Oriontågen, eller tag et billede af Virgo-hoben af galakser 70 mio. lysår væk. Alt er inden for rækkevidde med dette linseteleskop og et kamera.
Teleskopet er bygget af kvalitetskomponenter, og er forberedt til fotobrug med den kraftige 2,5’’ fokusmekanisme.
Som med andre linseteleskoper i denne prisklasse, bør man tilkøbe en ”reducer/flattener”, som giver et fladt billedfelt og samtidigt gør teleskopet ”hurtigere”. Ved brug af en 0,7 reducer bliver teleskopet F4.9, hvilket er passende til langtidsfotografering. Man kan dog fint starte uden reducer/flattener, men skal bare være opmærksom på objekter i kanten af billedfeltet kan fremstå skæve.
Teleskopet er naturligvis også velegnet til at visuelle observationer, og vil her give virkeligt gode kontrastrige billeder uden farvefejl. Til visuelle observationer er reducer/flattener ikke nødvendigt.
Et fantastisk teleskop, både til fotobrug og til seriøse visuelle observationer.
Bemærk, at der ikke medfølger stativ til dette teleskop – det skal købes separat.
Bedste stjernekikkert med wifi
Celestron NexStar evolution 8HD
- Med Wifi
- Bedst i Test hos Futurism.com
- Månen, planeter, stjernehobe, galakser, stjernetåger m.m.
Ekspertens vurdering
Luksus 8’’ kikkert med fuld computerstyring til den kræsne amatørastronom.
Sune Hermit
Ph.d og forfatter
Her er tale om et produkt fra absolut øverste hylde. Åbningsdiameter på 200 mm gør det muligt at se fjerne stjernetåger, galakser mange millioner lysår væk. Teleskopet giver også knivskarpe billeder af Jupiter, hvor man kan se detaljer på planetens overflade. Følg støvstorme på Mars’ overflade, og se forskellige ringe omkring Saturn. Hele Messier kataloget og masser af objekter i NGC kataloget kan ses med dette kraftige teleskop.
Fuld computerstyring – også kendt som go-to – gør det enkelt at finde objekterne på himlen. Teleskopet kan enten betjenes via den medfølgende håndkontrol, eller via indbygget wifi og din smartphone.
Efter en kort opsætningsrutine, hvor teleskopet kalibreres ved hjælp af tre klare stjerner, kan det selv finde rundt på himlen. Teleskopet kommer med det avancerede StarSense Autoalign, hvilket betyder at de helt selv kan gennemføre denne alignmentproces.
Optikken er af høj kvalitet med StarBright coating på alle optiske overflader, hvilket sikrer kontrastrige billeder og høj lystransmission.
Stativet er af kraftige stålrør, og gaffelarmen sikrer et yderst roligt teleskop, selv i blæsevejr, hvilket muliggør fordybelse og giver plads til at se detaljer i fx Saturns ringsystem.
Absolut et teleskop i topklasse til den krævende amatørastronom.
Bedste stjernekikkert med app-styring
Celestron Astro FI 102
- 4/5 stjerner hos Space.com
- Månen, planeter, stjernehobe, galakser, stjernetåger m.m.
Ekspertens vurdering
Den lange brændvidde gør denne til et oplagt valg for den, som vil fordybe sig månens mange kratere og højlande.
Sune Hermit
Ph.d og forfatter
Dette kompakte teleskop benytter et Maksutov-Cassegrain design, som består af en korrektorlinse forrest i røret, og et spejl bagest i røret. Via et sekundærspejl, som er fastgjort på indersiden af frontlinsen, sendes lyset ned til fokus-punktet i bunden af teleskopet. Dette design muliggør et meget kompakt teleskoprør, og sikrer desuden primærspejlet mod smuds.
Åbningen på 102 mm kombineret med den lange brændvidde gør denne Astro FI 102 til et oplagt valg for den, som vil fordybe sig i Månens mange kratere og højlande. Det er også et virkelig godt valg til planetobservationer, hvor man kan følge Jupiters måners bevægelser fra aften til aften, eller opleve Saturn med dens flotte ringsystem. De klareste stjernehobe og enkelte galakser kan også ses med dette teleskop.
Hvis man ønsker, kan det desuden anvendes som en særdeles kapabel zoomlinse til DSLR og til landskabsobservation.
Astro FI kommer med fuld go-to funktionalitet, som styres via en app på din smartphone. Dette teleskop er et godt valg, hvis du ønsker at se Månen og planeterne samt de klareste deepsky objekter, samtidigt med at du ønsker et let og håndtérbart teleskop med fuld go-to funktionalitet.
Det skal du vide om at købe stjernekikkert og teleskop
1. Type af kikkert
Det kan enten være en linsekikkert, hvor en glaslinse fokuserer lyset, eller en spejlkikkert, hvor det er et spejl, som samler lyset. Typisk er spejlkikkerter større end linsekikkerter, og samler derfor mere lys. Stjernekikkerter kaldes også for teleskoper.
2. Stativet
Det er vigtigt at stativet er solidt og kan holde teleskopet stabilt. Nogle stativer bevæger teleskopet lodret/vandret, hvilket gør dem nemme at betjene. Disse kaldes Alt/Az stativer. Man skal bevæge teleskopet på begge akser for at følge med et objekt på himlen. En variant af Alt/Az-stativer er en Dobson, hvor teleskopet er monteret i en kasse, som helt simpelt drejes med hånden.
Lidt mere avancerede stativer bevæger teleskopet langs himlens længde- og breddegrader, og kaldes ækvatoriale stativer. De er lidt mere vanskelige at stille op og betjene, men kan til gengæld følge med et objekt ved kun at justere én akse.
Det er vigtigt at købe et godt stativ, for uanset hvor godt teleskopet er, kan det ikke bruges hvis stativet ryster og er ustabilt. Så køb hellere et rigtig godt stativ, så kan du altid opgradere selve teleskopet senere.
3. Motor og Go-To
De dyreste stativer har motorer på begge akser, så de selv kan følge med et objekt på himlen. De kommer i nogle tilfælde med et ”Go-To”-system, hvor teleskopet selv kan finde et objekt, fx Saturn eller Syvstjernen, efter en indledende opsætning.
Det kan være en stor fordel at teleskopet selv kan finde ting på himlen. Go-To betjenes enten via en håndkontrol eller en app på telefonen. Stativer med ”Go-To” er tungere og kræver strøm eller batterier, så de er svære at tage med i rygsækken på en aftentur.
4. Forstørrelse
For at se noget i kikkerten, sætter man en lille ”lup” ind, som forstørrer billedet. Denne lup kaldes et okular. Kikkertens forstørrelse afhænger af to ting: kikkertens længde (brændvidde) og okularets brændvidde.
Mange af de billigste kikkerter reklamerer med fx ”Op til 250 x forstørrelse” – det betyder bare, at der medfølger okular med en kort brændvidde og evt. en Barlow-linse, som til sammen kan give en meget høj forstørrelse.
Det er IKKE en fordel med en kikkert, som kan forstørre meget. En stor forstørrelse giver bare et uklart, sløret billede og hvis stativet ryster en smule, vil billedet ryste rigtig meget så det er svært at se noget. I praksis bruger man typisk kun forstørrelser op til 80-100x i mindre teleskoper.
Generelt koster et godt begynderteleskop fra 2000,- kr. og op.
Sådan har vi testet teleskoper
Vi har ikke selv testet de enkelte teleskoper, men har gennemgået tests fra troværdige danske og udenlandske testkilder, så som BBC og Space.com.
På baggrund af disse tests har vi så udvalgt 10 teleskoper og stjernekikkerter, der klarer sig godt i test.
Til sidst har vi så bedt en uafhængig amatørastronom og astrofotograf, om at give sin ekspertvurdering af de enkelte teleskoper.
Eksperten er ikke en del af Wildtoys.dk og har ikke udvalgt de enkelte teleskoper, men har kun givet sin vurdering af de teleskoper vi har udvalgt.
Ekspertvurdering
- Sune Hermit, Ph.d og forfatter, medforfatter på bogen “Stjernehimlen” og aktiv i Facebok gruppen “Astronomi for Alle“
Testkilder